De Røde Skoe |紅色的| Die roten Schuhe The Red Shoes Los zapatos rojos

Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og om vinteren med store træsko, så at den lille vrist blev ganske rød og det så grueligt. |有个|||小女孩||精緻|||美麗的||關於|夏天時||她|總是|||赤裸的|腳丫子||||貧窮的|||||商店|木鞋|||||腳背|變得||紅色的||||可怕的 |||||||||linda||||||||||||||||||||tamancos|||||||muito|||||horrivelmente There was a little girl, so nice and so lovely, but in the summer she always had to go barefoot, for she was poor, and in the winter with big clogs, so that the little instep became quite red and it looked horrible. 有一個小女孩，如此美麗動人，但在夏天，她總是得赤腳行走，因為她很窮，而在冬天，她得穿上笨重的木鞋，以至她的小腳踝變得非常紅，看起來慘白可憐。

Midt i bondebyen boede den gamle Mor Skomagers, hun sad og syede, så godt hun kunne det, af røde, gamle klædestrimler et par små sko, ganske kluntede, men godt ment var de, og dem skulle den lille pige have. 中间|||住在||老的|老母亲|鞋匠||傷心||縫製||盡力而為||能夠||用|||布條|||小的|鞋子||笨拙的|||用心制作||||它们|應該||||擁有 In the middle of the peasant town lived the old Mother Shoemaker, she sat and sewed as best she could, of red, old strips of cloth a pair of small shoes, quite clumsy, but well meant they were, and those the little girl should have. 在農村的中央，有一位名叫老斯科梅格的老婦人，她盡力縫製一雙小鞋，使用紅色、舊布條，它們非常笨拙，但出於善意，這些鞋子將是小女孩的。 Den lille pige hed Karen. ||||凱倫 這位小女孩的名字叫凱倫。

Just den dag hendes moder blev begravet fik hun de røde sko og havde dem første gang på; det var jo rigtignok ikke noget at sørge med, men hun havde nu ingen andre og så gik hun med bare ben i dem, bag efter den fattige stråkiste. 只是||那天||母親||埋葬了|得到||||||穿著|||第一次|||||確實||東西||哀悼||||||||||走去||||赤腳|||後面|||貧窮的|草編棺材 Just the day her mother was buried she got the red shoes and wore them for the first time; it was certainly nothing to mourn with, but she now had no one else and so she walked barefoot in them, behind the poor straw coffin. 就在她母亲被埋葬的那天，她得到了那双红鞋，第一次穿上它们；虽然这并不是什么值得悲伤的事情，但她也没有别的鞋穿，于是她光脚穿着它们，跟在贫穷的稻草棺材后面。

Da kom der i det samme en stor, gammel vogn, og i den sad der en stor, gammel frue, hun så på den lille pige og havde ondt af hende og så sagde hun til præsten: "Hør, giv mig den lille pige, så skal jeg være god imod hende!" |來了||||同時||大||馬車|||||||||老婦人|||||||||同情||她|||說道|||牧師|||給我|||||||||善待她| Then at once a large, old cart came, and in it sat a large, old lady, she looked at the little girl and felt sorry for her, and then she said to the priest, "Listen, give me the little girl, then I will be good to her! " 这时候，一辆又大又古老的马车驶过来，车上坐着一位又大又古老的夫人，她看着那个小女孩，心生怜悯，于是对牧师说：“听着，把这个小女孩给我，我会疼爱她！” Og Karen troede det var alt sammen for de røde sko, men den gamle frue sagde at de var gruelige, og de blev brændt, men Karen selv blev klædt på rent og net; hun måtte lære at læse og sy, og folk sagde at hun var nydelig, men spejlet sagde: "Du er meget mere end nydelig, du er dejlig!" ||以為||||全部|||||||||||||可怕的||||燒毀了|||||穿著||||整潔的|||學習||||||人們|||||||鏡子||妳|||更多的|結束|||| And Karen thought it was all for the red shoes, but the old lady said they were horrible, and they were burned, but Karen herself was clothed in clean and net; she had to learn to read and sew, and people said she was gorgeous, but the mirror said, "You are much more than gorgeous, you are lovely!" 卡伦以为这一切都是因为那双红鞋，但老太太说那些鞋太可怕了，于是把它们烧了，而卡伦自己被打扮得干干净净；她必须学习阅读和缝纫，人们都说她很漂亮，但镜子却说：“你不仅漂亮，而且美丽极了！” Da rejste dronningen engang igennem landet og hun havde med sig sin lille datter, der var en prinsesse, og folk strømmede til uden for slottet og der var da Karen også, og den lille prinsesse stod i fine, hvide klæder i et vindue og lod sig se på; hun havde hverken slæb eller guldkrone, men dejlige røde safianssko; de var rigtignok anderledes nette, end de Mor Skomagers havde syet til lille Karen. |||曾經||國家||||||||女兒||||公主|||湧向||外面||城堡||||||也在那裡|||||站著|||白色的|衣服|||窗戶||||看见||||既没有||或者|金皇冠||漂亮的||紅色皮鞋||||不同的|精緻的||||||縫製||| Then the queen once traveled through the country and she brought with her her little daughter, who was a princess, and people flocked outside the castle and there was then Karen too, and the little princess stood in nice, white clothes in a window and let herself look at; she wore neither a towel nor a gold crown, but lovely red sapphire shoes; they were really different neat than the ones Mother Shoemakers had sewn for little Karen. 有一次女王帶著她的小女兒，一位公主，穿過這片土地，人們湧到城堡外，卡倫也在其中，小公主穿著漂亮的白裙站在窗前，沒有長袍或金冠，只有美麗的紅寶石鞋，它們確實比鞋匠媽媽給小卡倫縫的漂亮多了。 Intet i verden kunne dog lignes ved røde sko! 沒有任何||世界上||然而|相比拟||| However, nothing in the world could be compared to red shoes! 但世上沒有什麼能比得上紅鞋子的美麗！

Nu var Karen så gammel at hun skulle konfirmeres, nye klæder fik hun, og nye sko skulle hun også have. ||||||||接受堅信禮|新的|||||||||| 現在卡倫長大了，準備接受慶祝，她獲得了新衣服，也應該換上新鞋。 Den rige skomager inde i byen tog mål af hendes lille fod, det var hjemme i hans egen stue, og der stod store glasskabe med yndige sko og blanke støvler. |富有的|||||量測|尺寸||||小腳丫|||在家裡||||客廳|||||玻璃櫃|||||閃亮的|靴子 The rich shoemaker inside the city took measurements of her little foot, it was at home in his own living room, and there stood large glass cabinets with adorable shoes and shiny boots. 城里的富有鞋匠为她的小脚量尺寸，那是在他自己的客厅里，那里有着玲琅满目的鞋子和闪闪发光的靴子。 Det så nydeligt ud, men den gamle frue så ikke godt, og så havde hun ingen fornøjelse deraf; midt imellem skoene stod et par røde, ganske som de prinsessen havde båret; hvor de var smukke! |||看起來|||||||||||||樂趣||||鞋子||||||||||穿過的||||美麗的 It looked neat, but the old lady did not look well, and so she had no pleasure in it; in the middle of the shoes stood a pair of reds, just as they had been worn by the princess; how beautiful they were! 看起来很美，但老太太看不清楚，所以她没有乐趣；在鞋子中间放着一双红色的鞋子，就像公主所穿的；它们多么美丽！ Skomageren sagde også at de var syet til et grevebarn, men de havde ikke passet. 鞋匠|||||||||伯爵的孩子|||||合適的 The shoemaker also said they were sewn for a count child, but they had not cared. 鞋匠还说它们是为一位伯爵的孩子缝制的，但它们并不合适。

"Det er nok blanklæder!" |||亮皮革 "It's probably leather!" sagde den gamle frue, "de skinner!" |||||閃閃發光 老太太說："它們閃亮著！" "Ja de skinner!" "是的，它們閃亮著！" sagde Karen; og de passede og de blev købt; men den gamle frue vidste ikke af at de var røde, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gå til konfirmation i røde sko, men det gjorde hun nu. ||||合適的||||購買了|||||知道|||||||因為||||允許的|||||堅信禮||||||做了這件事|| sagte Karen; und sie passten, und sie wurden gekauft; aber die alte Dame wusste nicht, dass sie rot waren, denn sie hatte Karen nie erlaubt, in roten Schuhen zur Konfirmation zu gehen, aber jetzt tat sie es. said Karen; and they fit and they were bought; but the old lady did not know that they were red, for she had never allowed Karen to go to confirmation in red shoes, but she did now. Karen說；它們確實閃亮著，然後她們被買走；但老太太不知道它們是紅色的，因為她從來不允許Karen穿著紅鞋去做堅信禮，但現在她這樣做了。

Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til kordøren, syntes hun at selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange sorte klæder, hæftede øjnene på hendes røde sko, og kun på disse tænkte hun, da præsten lagde sin hånd på hendes hoved og talte om den hellige dåb, om pagten med Gud og at hun nu skulle være et stort kristent menneske; og orglet spillede så højtideligt, de smukke børnestemmer sang og den gamle kantor sang, men Karen tænkte kun på de røde sko. 所有人|||||||||||沿着|||聖壇门|覺得||||||畫像|||這些|肖像畫||牧師们||牧師妻子|||硬領||長的|黑色的||注视着|眼睛||||||只|||想著||||放在||手|||||說話||||洗禮||||上帝|||||||||基督教的|||風琴|演奏||莊嚴地|||兒童的聲音|唱歌||||唱诗班指挥||||||||| 所有人都看著她的腳，當她走上教堂地板朝著合唱團時，她覺得就連那些葬禮上的陳舊圖像，那些戴著硬領子和長黑衣的牧師和牧師夫人的畫像，都在凝視著她的紅鞋，當牧師把手放在她頭上，談論聖洗禮、與上帝的盟約以及她現在應該成為一個虔誠的基督徒時，她只想著這些紅鞋，風琴奏著庄嚴的曲調，美麗的兒童聲音唱著，老领唱者唱著，但卡倫只想著那雙紅鞋。

Om eftermiddagen vidste da den gamle frue af alle mennesker at skoene havde været røde og hun sagde at det var stygt, at det passede sig ikke og at Karen herefter, når hun gik i kirke, skulle altid gå med sorte sko, selv om de var gamle. |下午||||||||||||是過去的||||||||醜陋的|||||||||此後|||||教堂||||||||||| In the afternoon, the old lady of all people knew that the shoes had been red and she said that it was ugly, that it did not fit and that Karen then, when she went to church, should always wear black shoes, even if they were old. 下午時候，老太太知道所有人都知道鞋子是紅色的，她說那很難看，不合適，之後凱倫再去教堂時，應該總是穿著黑色的鞋，即使它們是舊的。

Næste søndag var der altergang, og Karen så på de sorte sko, hun så på de røde – og så så hun på de røde igen og tog de røde på. 下一個||||聖餐禮||||||||||||||||||||再次||||| Am nächsten Sonntag war Kommunion, und Karen sah sich die schwarzen Schuhe an, sie sah sich die roten an - und dann sah sie sich wieder die roten an und zog die roten an. Next Sunday there was a liturgy, and Karen looked at the black shoes, she looked at the red ones - and then she looked at the red ones again and put on the red ones. 第二個星期天是聖餐禮拜，凱倫看了黑鞋，看了紅鞋，然後又看了紅鞋再穿上紅鞋。

Det var dejligt solskinsvejr; Karen og den gamle frue gik ad stien gennem kornet; dér støvede det lidt. |||陽光明媚|||||||||穿過|||揚起灰塵||一點點 It was nice sunny weather; Karen and the old lady walked along the path through the grain; there it was a little dusty. 這是一個美好的陽光明媚的天氣；卡倫和那位老夫人沿著麥田的小徑走著；那裡有一點塵土。

Ved kirkedøren stod en gammel soldat med en krykkestok og med et underligt langt skæg, det var mere rødt end hvidt, for det var rødt; og han bøjede sig lige ned til jorden og spurgte den gamle frue, om han måtte tørre hendes sko af. |教堂門口||||士兵|||拐杖||||奇怪的||鬍鬚||||紅色的||白色的||||||||||向下||地面||問道|||||||擦拭||| 在教堂門口站著一位老士兵，手拿拐杖，留著一頭奇怪地長鬍子，比白色還要紅，因為它是紅色的；他低下身子，彎腰對著地面，問那位老夫人是否可以幫她擦拭鞋子。 Og Karen strakte også sin lille fod ud. ||伸出||||| And Karen also stretched her little foot out. 卡倫也伸出她的小腳。 "Se, hvilke dejlige dansesko!" |哪些||舞鞋 "Look what lovely dancing shoes!" "看，多漂亮的舞鞋啊！" sagde soldaten, "sid fast når I danser!" |||牢牢地|||跳舞時 said the soldier, "sit still when you dance!" 士兵说："跳舞时要抓紧啊！" og så slog han med hånden på sålerne. ||拍打|||手掌||鞋底上 and then he struck the soles with his hand. 然后他拍了一下鞋底。

Og den gamle frue gav soldaten en lille skilling og så gik hun med Karen ind i kirken. ||||給予||||小錢|||||||||教堂里

Og alle mennesker derinde så på Karens røde sko, og alle billederne så på dem og da Karen knælede for altret og satte guldkalken for sin mund, tænkte hun kun på de røde sko og det var som om de svømmede om i kalken for hende; og hun glemte at synge sin salme, hun glemte at læse sit "Fadervor." |||裡面的人|||凱倫的|||||圖片們|||||||跪下了||祭壇前|||金杯|||嘴巴||||||||||||||游動著|||金杯|||||忘記了||唱歌||讚美詩|||||她的|主禱文 And all the people in there looked at Karen's red shoes, and all the pictures looked at them and when Karen knelt before the altar and put the golden chalice before her mouth, she thought only of the red shoes and it was as if they were swimming around in the chalice for her; and she forgot to sing her hymn, she forgot to read her "Our Father." Nu gik alle folk fra kirke og den gamle frue steg ind i sin vogn. ||||||||||登上|||| 現在所有的人都從教堂離開，老夫人走進了她的馬車。 Karen løftede foden for at stige bag efter, da sagde den gamle soldat, som stod tæt ved: "Se hvilke dejlige dansesko!" |抬起了||||上樓梯||||||||||靠近||||| 卡倫抬起腳準備跟在後面時，站在附近的老士兵說："看看這些美麗的舞鞋！" og Karen kunne ikke lade være, hun måtte gøre nogle dansetrin, og da hun begyndte blev benene ved at danse, det var ligesom om skoene havde fået magt over dem; hun dansede omkring kirkehjørnet, hun kunne ikke lade være, kusken måtte løbe bag efter og tage fat på hende, og han løftede hende ind i vognen, men fødderne blev ved at danse, så hun sparkede så grueligt den gode gamle frue. ||||||||做出||舞步||||開始了||雙腿|||跳舞|||好像||||獲得了||控制住|||跳舞著||教堂拐角||||||馬車夫||跑步|||||抓住她|||||||||馬車||腳步不停|||||||踢了||||好的|| 卡倫忍不住想要跳幾步舞蹈，當她開始時，腳開始跳舞，就好像鞋子控制了它們一樣；她在教堂轉角跳舞，停不下來，車夫只能跟在後面並拉住她，然後把她抬進馬車裡，但是腳仍然繼續跳舞，所以她用她的腳猛踢那位好心的老夫人。 Endelig fik de skoene af og benene kom i ro. 終於|||||||||休息 Finally they got their shoes off and their legs came to rest.

Hjemme blev skoene sat op i et skab, men Karen kunne ikke lade være at se på dem. |||放置||||櫃子里|||||||||| At home, the shoes were put up in a closet, but Karen could not help but look at them. 家裡把鞋子收進櫥櫃裡，但Karen忍不住看著它們。

Nu lå den gamle frue syg, de sagde at hun kunne ikke leve! |躺著||||生病了|||||||活下去 Now the old lady was sick, they said she could not live! 現在老婦人病倒了，他們說她活不了了！ plejes og passes skulle hun og ingen var nærmere til det, end Karen; men henne i byen var der et stort bal, Karen var inviteret; – hun så på den gamle frue, der jo dog ikke kunne leve, hun så på de røde sko, og det syntes hun der ingen synd var i; – hun tog de røde sko på, det kunne hun jo også nok; – men så gik hun på bal og så begyndte hun at danse. 照顧||照顧||||||更適合||||||在城裡||||||||||受邀|||||||||||||||||||||||||罪過|||||||||||||||||||||||||| she was to be cared for and cared for and no one was closer to it than Karen; but in the city there was a big ball, Karen was invited; She looked at the old lady, who could not live, she looked at the red shoes, and she thought there was no sin in it; - she put on the red shoes, she could probably do that too; - but then she went to the ball and then she started dancing. 她被照顧和照看，而Karen是最適合的人選；但在城裡有一場盛大的舞會，Karen被邀請參加； - 她看著那位老婦人，那位應該活不了的老太太，她看著那雙紅鞋，她覺得這沒有什麼罪惡； - 她穿上了那雙紅鞋，她當然也可以； - 然後她去參加舞會，然後她開始跳舞。

Men da hun ville til højre, så dansede skoene til venstre, og da hun ville op ad gulvet, så dansede skoene ned ad gulvet, ned ad trappen, gennem gaden og ud af byens port. |||||右邊||||||||||||地板上|||||||||樓梯||街道||||城市的|城門 當她想向右轉時，鞋子卻向左跳舞，當她想上樓時，鞋子卻向下跳舞，沿著樓梯，穿過街道，走出城門。 Danse gjorde hun og danse måtte hun, lige ud i den mørke skov. ||||||||||||黑暗森林 Sie tanzte, und sie musste tanzen, bis in den dunklen Wald hinein. She danced and she had to dance, right out in the dark forest. 她跳舞，她必須跳舞，一直走進黑暗的森林。

Da skinnede det oppe mellem træerne og hun troede at det var månen, for det var et ansigt, men det var den gamle soldat med det røde skæg, han sad og nikkede og sagde: "Se hvilke dejlige dansesko!" |||||樹木之間|||||||月亮|||||臉孔||||||||||||||點頭|||||| Then it shone up between the trees and she thought it was the moon, for it was a face, but it was the old soldier with the red beard, he sat and nodded and said, "Look what lovely dancing shoes!" 當樹木間放光時，她以為是月亮，因為那是一張臉，但其實是那位滿脂的老兵，他坐在那裡點頭，說：「看看這些漂亮的舞鞋！」 Da blev hun forfærdet og ville kaste de røde sko, men de hang fast, og hun flængede sine strømper af, men skoene var vokset fast til hendes fødder, og danse gjorde hun og danse måtte hun over mark og eng, i regn og i solskin, ved nat og ved dag, men om natten var det grueligst. ||||||丟掉||||||掛著||||撕裂了||襪子|||||長在||||||||||||||||草地||雨中|||陽光下||夜晚|||||||||最可怕的

Hun dansede ind på den åbne kirkegård, men de døde dér dansede ikke, de har noget meget bedre at bestille end at danse; hun ville sætte sig på den fattiges grav hvor den bitre regnfang groede, men for hende var ikke ro eller hvile og da hun dansede hen imod den åbne kirkedør, så hun der en engel i lange hvide klæder, med vinger som nåede ham fra skuldrene ned til jorden, hans ansigt var strengt og alvorligt, og i hånden holdt han et sværd, så bredt og skinnende: |||||開放的|墓地|||死者们||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| She danced into the open cemetery, but the dead there did not dance, they have something much better to order than to dance; she would sit on the grave of the poor where the bitter rain catcher grew, but for her there was no peace or rest and as she danced towards the open church door, she saw there an angel in long white robes, with wings reaching down from his shoulders to the ground, his face was stern and severe, and in his hand he held a sword, so wide and shining:

"Danse skal du!" sagde han, "danse på dine røde sko, til du bliver bleg og kold! ||||你的|||||變得|||冷淡的 til din hud skrumper sammen som en benrads! |你的|皮膚|皺縮||||骨架 until your skin shrinks like a bone row! danse skal du fra dør til dør og hvor der bor stolte forfængelige børn, skal du banke på, så at de hører dig og frygter dig! ||||||||||居住|驕傲的|虛榮的||||敲打|||||聽見你|||| you must dance from door to door and where proud vain children live, you must knock so that they hear you and fear you! Danse skal du, danse -!" "Nåde!" 饒恕！ råbte Karen. 喊道凱倫。| Men hun hørte ikke hvad englen svarede, thi skoene bar hende igennem lågen, ud på marken, over vej og over sti og altid måtte hun danse. ||聽見了||||回答|||帶著|||大門|||田野|||||小路|||||

En morgenstund dansede hun forbi en dør, hun kendte godt; indenfor lød salmesang, de bar en kiste ud, som var pyntet med blomster; da vidste hun, at den gamle frue var død og hun syntes at nu var hun forladt af alle og forbandet af Guds engel. |早晨时光|||||||||裡面|傳來|聖詩歌唱||||棺材||||裝飾著||花朵|||||||||||||||||被遺棄||||詛咒||上帝的|

Danse gjorde hun og danse måtte hun, danse i den mørke nat. Skoene bar hende af sted over tjørne og stubbe, hun rev sig til blods; hun dansede hen over heden til et lille ensomt hus. ||||地方||||樹樁||撕裂||||||||||||| Her vidste hun at skarpretteren boede og hun bankede med fingeren på ruden og sagde:

"Kom ud! – kom ud! – Jeg kan ikke komme ind, for jeg danser!" Og skarpretteren sagde: "Du ved nok ikke hvem jeg er? Jeg hugger hovedet af de onde mennesker, og jeg kan mærke at min økse dirrer!" "Hug ikke hovedet af mig!" sagde Karen, "for så kan jeg ikke angre min synd! men hug mine fødder af med de røde sko!" Og så skriftede hun hele sin synd, og skarpretteren huggede af hende fødderne med de røde sko, men skoene dansede med de små fødder hen over marken ind i den dybe skov.

Og han snittede hende træben og krykker, lærte hende en salme, den synderne altid synger, og hun kyssede den hånd, som havde ført øksen, og gik hen over heden.

"Nu har jeg lidt nok for de røde sko!" sagde hun, "nu vil jeg gå i kirke at de kan se mig!" og hun gik nok så rask mod kirkedøren, men da hun kom der, dansede de røde sko foran hende og hun blev forfærdet og vendte om.

Hele ugen igennem var hun bedrøvet og græd mange tunge tårer, men da det blev søndag, sagde hun: "Se så! nu har jeg lidt og stridt nok! now I have suffered and quarreled enough! jeg skulle tro, at jeg er lige så god som mange af dem der sidder og knejser derinde i kirken!" Ich sollte denken, dass ich so gut bin wie viele der Leute, die dort in der Kirche knien!" og så gik hun nok så modig; men hun kom ikke længere end til lågen, da så hun de røde sko danse foran sig og hun forfærdedes og vendte om og angrede ret i hjertet sin synd.

Og hun gik hen til præstegården og bad om hun måtte komme i tjeneste der, flittig ville hun være og gøre alt hvad hun kunne, på lønnen så hun ikke, kun at hun måtte få tag over hovedet og være hos gode mennesker. Sie ging zum Pfarrhaus und fragte, ob sie dort dienen könne, sie wollte fleißig sein und alles tun, was sie konnte, sie schaute nicht auf das Gehalt, sondern nur darauf, dass sie ein Dach über dem Kopf haben und mit guten Menschen zusammen sein würde. And she went to the rectory and asked if she could come to serve there, she would be diligent and do everything she could, on the salary she did not see, only that she had to get a roof over her head and be with good people. Og præstekonen havde ondt af hende og gav hende tjeneste. Og hun var flittig og tankefuld. Stille sad hun og hørte til når om aftnen præsten læste højt af Bibelen. Quietly she sat and listened when in the evening the priest read aloud from the Bible. Alle de små holdt meget af hende, men når de talte om pynt og stads og at være dejlig som en dronning, rystede hun med hovedet. Alle Kleinen liebten sie sehr, aber wenn sie über Dekoration und so redeten und darüber, wie eine Königin schön zu sein, schüttelte sie den Kopf. All the little ones liked her a lot, but when they talked about decoration and stads and being lovely like a queen, she shook her head.

Næste søndag gik de alle til kirke og de spurgte hende om hun ville med, men hun så bedrøvet, med tårer i øjnene, på sine krykker, og så gik de andre hen at høre Guds ord, men hun gik alene ind i sit lille kammer; det var ikke større, end at der kunne stå en seng og en stol, og her satte hun sig med sin salmebog; og alt som hun med fromt sind læste i den, bar vinden orgeltonerne fra kirken over til hende, og hun løftede med tårer sit ansigt og sagde: "Oh, Gud hjælpe mig!" The next Sunday they all went to church and they asked her if she wanted to join, but she looked sad, with tears in her eyes, on her crutches, and then the others went to hear the word of God, but she went alone into her little chamber ; it was no bigger than a bed and a chair could stand, and here she sat down with her hymnbook; and all that she read with piety in it, the wind carried the organ tones from the church over to her, and she lifted her face with tears and said, "Oh, God help me!" Da skinnede solen så klart og lige foran hende stod den Guds engel i de hvide klæder, ham hun hin nat havde set i kirkedøren, men han holdt ikke længere det skarpe sværd, men en dejlig grøn gren, der var fuld af roser, og han rørte med den ved loftet og det hævede sig så højt og hvor han havde rørt skinnede der en guldstjerne, og han rørte ved væggene og de udvidede sig, og hun så orglet, som spillede, hun så de gamle billeder med præster og præstekoner; menigheden sad i de pyntede stole og sang af deres salmebog. – For kirken var selv kommet hjem til den stakkels pige i det lille snævre kammer eller også var hun kommet derhen; hun sad i stolen hos de andre præstens folk og da de havde endt salmen og så op, nikkede de og sagde: "Det var ret du kom, Karen!" "Det var nåde!" sagde hun.

Og orglet klang og børnestemmerne i koret lød så blødt og dejligt! Det klare solskin strømmede så varmt gennem vinduet ind i kirkestolen hvor Karen sad; hendes hjerte blev så fuldt af solskin, af fred og glæde, at det brast; hendes sjæl fløj på solskin til Gud, og dér var der ingen som spurgte om de røde sko. Der helle Sonnenschein strömte so warm durch das Fenster in die Kirchenbank, in der Karen saß; ihr Herz war so voller Sonnenschein, Frieden und Freude, dass es zersprang; ihre Seele flog auf Sonnenschein zu Gott, und dort fragte niemand nach den roten Schuhen.