Helena, Estland. 39 år 2
Efter gymnasiet gik jeg på lærerseminariet i Tartu for at blive folkeskolelærer. Uddannelsen varede fire år. Jeg var allerede færdig efter tre år, men jeg fik ikke lov til at tage de to sidste eksamener. Det var en gammeldags skole med stive, gammeldags lærere og regler, og skolens rektor mente, at det ikke kunne lade sig gøre at læse pensum for fire år på kun tre år.
På det tidspunkt var jeg 22 år gammel. Berlinmuren var faldet og Sovjetunionen brudt sammen, og verden blev pludselig større for os. Der var mange nye muligheder, og jeg havde lyst til at opleve noget nyt. Mange vestlige lande oprettede fonde for at støtte de østeuropæiske lande. Jeg skrev til tre folkehøjskoler i Norge og fik en friplads på en af dem. Folkehøjskolen lå i en lille by i Nord-Trøndelag og var specialiseret i idræt og friluftsliv. Et af fagene var idrætsledelse, et andet fag handlede om handicap-idræt. Det blev et fantastisk år, fordi der var en meget god stemning på skolen. Lærerne blandede sig med eleverne, og deres døre stod altid åbne. Det var som et stort kollektiv. Alle andre elever var norske. Derfor var det godt, at jeg havde lært lidt norsk på et sommerkursus i Estland, inden jeg kom. Desuden kunne jeg tysk, hvilket også var en stor hjælp. I de nye omgivelser lærte jeg derfor sproget hurtigt. Måske var det det bedste år i hele mit liv. Jeg har stadigvæk kontakt til lærerne. De sender mig hvert år deres lange norske julebreve, og jeg ved, at jeg altid kan besøge dem.
Jeg havde i forvejen læst mange bøger af norske forfattere, for eksempel Knut Hamsun og Sigrid Undset. De fascinerede mig, fordi jeg godt kan lide den dystre stemning i den norske litteratur. Mange af deres bøger har fantastiske beskrivelser af naturen og spændende problemer, og jeg ville gerne læse mere af dem. Jeg havde læst dem i Estland og på estisk, men på folkehøjskolen i Norge fik jeg læst dem og mange andre norske forfattere på originalsproget.
Efter dette år i Norge vendte jeg tilbage til Tartu for at tage de to sidste eksamener i min læreruddannelse. Bagefter arbejdede jeg et år som lærer på en specialskole for elever med indlæringsproblemer. Samtidig begyndte jeg at læse norsk sprog og litteratur på Tartu Universitet. I starten gjorde jeg det ved siden af, i min fritid.
Senere, efter at jeg havde bestået mine lærereksamener, læste jeg videre på fuld tid. Mit hovedfag var norsk, men fordi det var nemt for mig, tog jeg også dansk som bifag. For at tjene penge tolkede jeg ved siden af mit studium. På dette tidspunkt kom der mange svenske socialarbejdere til Estland for at rådgive, besøge institutioner og arbejde med diverse projekter. Fordi jeg kunne norsk, var det ikke svært for mig at tolke fra svensk.
