×

LingQ'yu daha iyi hale getirmek için çerezleri kullanıyoruz. Siteyi ziyaret ederek, bunu kabul edersiniz: çerez politikası.


image

VENSKAB ÆGTESKAB IKEA-SKAB (A1), Venskab 2

Venskab 2

En halv time efter kommer Johan. Han ser ud som om, han ikke har sovet. Han har købt brød med fra bageren. Han har også købt en liter appelsinjuice og noget ost. Han lægger posen med brød på bordet og sætter sig. Han ser mærkelig ud.

„Er du syg?" siger jeg.

Johan ryster på hovedet. „Er du fuld?" siger jeg så.

„Nej," siger Johan. Han ryster igen på hovedet. „Jeg kom hjem ved firetiden. Jeg var ikke fuld, men jeg kunne ikke sove." „Kaffe?" Jeg sætter en kop kaffe foran Johan. Han ser alvorlig ud. Jeg forstår ikke, hvad der sker med ham. Johan drikker kaffen. Mens han drikker, kigger han hele tiden ud ad vinduet. Lidt efter sætter han koppen på bordet. Nu ser han over på mig.

„Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her," siger Johan. „Sige hvad?" Jeg rejser mig. Jeg vil gå ud i køkkenet og hente tallerkner. Jeg venter på, at Johan siger noget mere. Men han siger ikke noget. Jeg skærer brødet ude i køkkenet. Bagefter går jeg ind i stuen og sætter brød, ost og smør på bordet. Johan holder kaffekoppen mellem sine hænder. Han kigger ned i koppen.

Der er ikke mere kaffe i koppen. Han ser virkelig træt ud. Jeg sætter mig ved bordet. Johan ser på mig.

„Du er min bedste ven," siger han. „Tak, i lige måde," siger jeg og smiler til ham. Jeg forstår ikke, hvorfor Johan siger det. Vi siger ikke sådan noget til hinanden. Vi har været venner altid. Vi behøver ikke sige sådan noget til hinanden. Johan rejser sig. Han går frem og tilbage i lejligheden. Så sætter han sig på stolen igen. Han slår hånden i bordet.

„Hvorfor siger jeg det ikke bare?!" „Det ved jeg heller ikke. Jeg ved ikke, hvad du vil fortælle. Sig det nu. Jeg er sulten. Nu begynder jeg at spise, så kan du snakke imens," siger jeg. Jeg tager to stykker brød og lægger ost imellem. Jeg tager en stor bid af brødet. Jeg kigger på Johan og venter. Men han siger stadig ikke noget.

„Hvor længe var du i byen i nat? Mødte du nogen?" Jeg klapper ham på skulderen og griner. Johan griner ikke. Han ryster langsomt på hovedet. Lidt efter kigger han igen på mig i lang tid. Han vil sige noget. Han åbner munden.

„Jeg skal fortælle dig noget. Du er min bedste ven, Martin, derfor bliver jeg nødt til at fortælle det. Okay? Forstår du det?" siger Johan.

„Ja ja, kom så med det. Sig det nu, vi kan ikke bruge hele dagen på det her," siger jeg. Jeg tager et nyt stykke brød. Johan har ikke spist noget endnu.

„Okay, nu siger jeg det. Men husk, at jeg fortæller det, fordi du er min bedste ven! Okay?" „Okay," siger jeg. Jeg ved ikke, hvad Johan vil. Jeg kigger på ham. Så ser jeg noget i hans øjne. „Hvor var du i nat?" spørger jeg.

Johan kigger på sine hænder. „Hvor var du i nat?" siger jeg igen.

„Jeg mødte Louise," siger han lidt efter. „Louise? Min Louise?" spørger jeg.

„Ja," siger Johan. „Hvor mødte du hende?" Jeg rejser mig og kigger ned på Johan. Min bedste ven. Han ser ked ud af det. „Hvor mødte du Louise?" spørger jeg igen.

„I byen. Jeg mødte hende i byen i nat," siger Johan. „Men du forstår ikke …" Vi kigger hinanden ind i øjnene. Ingen af os siger noget. Der er stille i lejligheden.

„Der er ikke så meget at forstå, er der?" siger jeg.

„Lørdag nat. En varm sommernat i byen. Du møder Louise. Du er fuld. Du glemmer, at Louise er min kæreste." Nu råber jeg. „Hvad er det, jeg ikke forstår? Jeg forstår alt, din store idiot! Jeg forstår alt!"

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE

Venskab 2 дружба Freundschaft 2 friendship Freundschaft 2 Friendship 2 Amistad 2 Przyjaźń 2 Дружба 2 Arkadaşlık 2

En halv time efter kommer Johan. |||после|| |||after|is coming| Half an hour later, Johan arrives. Han ser ud som om, han ikke har sovet. Er|sieht aus, als ob||als ob|||||geschlafen hat He||||||||slept He looks like he hasn't slept. Han har købt brød med fra bageren. ||gekauft||mitgebracht||der Bäcker ||bought|bread|||the bakery Er hat Brot in der Bäckerei gekauft. He has brought bread from the bakery. Han har også købt en liter appelsinjuice og noget ost. ||||||||etwas|Käse |||||liter|orange juice||some|cheese He also bought a liter of orange juice and some cheese. Han lægger posen med brød på bordet og sætter sig. |legt|die Tüte||||||| |puts|the bag||||table||sits| He puts the bag of bread on the table and sits down. Han ser mærkelig ud. ||странно| ||Er sieht seltsam aus.| ||He looks strange.| He looks strange.

„Er du syg?" ||krank ||sick "Are you sick?" siger jeg. I say.

Johan ryster på hovedet. |shakes||head Johan shakes his head. „Er du fuld?" |"Are you drunk?"|drunk "Are you drunk?" siger jeg så. |I| I say.

„Nej," siger Johan. "No," says Johan. Han ryster igen på hovedet. |вертит|снова|| ||||the head He shakes his head again. „Jeg kom hjem ved firetiden. |пришел|||время около четырех ||||um vier Uhr |||at|around four o'clock "I came home at four o'clock. Jeg var ikke fuld, men jeg kunne ikke sove." ||||||мог мог бы|| I|||drunk||||| I wasn't drunk, but I couldn't sleep." „Kaffe?" "Coffee?" Jeg sætter en kop kaffe foran Johan. |||||перед| |||||in front of| I put a cup of coffee in front of Johan. Han ser alvorlig ud. ||серьезно| Er|sieht aus|Ernst|ernst aus He||He looks serious.| He looks serious. Jeg forstår ikke, hvad der sker med ham. |понимаю|||||| |verstehe|nicht|was|was|passiert||ihm |||||is happening|| I don't understand what's happening to him. Johan drikker kaffen. Johan drinks his coffee. Mens han drikker, kigger han hele tiden ud ad vinduet. ||||||всё время||вне| |||looks|||||out the| While drinking, he keeps looking out the window. Lidt efter sætter han koppen på bordet. ||ставит|||| |after a while|||the cup|| Soon after, he puts the cup on the table. Nu ser han over på mig. |||на|на| Now he looks over at me.

„Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her," siger Johan. |||как||||||| "I don't know how to say this," says Johan. „Sige hvad?" „Sag was?”| "Say what?" Jeg rejser mig. |встаю| |Ich stehe auf.| |stand up| I get up. Jeg vil gå ud i køkkenet og hente tallerkner. |||||||взять|тарелки |||||||holen|Teller |||||||get|plates I will go to the kitchen and get plates. Jeg venter på, at Johan siger noget mere. |||||||больше |warte|||||etwas mehr| |waiter|||||| I'm waiting for Johan to say something more. Men han siger ikke noget. Но||говорит|не|ничего But he doesn't say anything. Jeg skærer brødet ude i køkkenet. |режу|хлеб|вне|| |schneide|das Brot|||die Küche |cutting|the bread||| I cut the bread in the kitchen. Bagefter går jeg ind i stuen og sætter brød, ost og smør på bordet. после этого|||внутрь||гостиная||||||масло|| After|||in||the living room||puts|bread|||butter|| Afterwards I go into the living room and put bread, cheese and butter on the table. Johan holder kaffekoppen mellem sine hænder. |держит|кофейная чашка|между||руки |hält|Kaffe-Tasse|zwischen|| |holds|the coffee cup|between||hands Johan holds the coffee cup between his hands. Han kigger ned i koppen. |schaut|hinunter||die Tasse |he looks||| He looks down into the cup.

Der er ikke mere kaffe i koppen. There's no more coffee in the cup. Han ser virkelig træt ud. ||действительно|| |||tired| He looks really tired. Jeg sætter mig ved bordet. I sit down at the table. Johan ser på mig. Johan looks at me.

„Du er min bedste ven," siger han. "You're my best friend," he says. „Tak, i lige måde," siger jeg og smiler til ham. Спасибо||взаимно|также||||улыбаюсь|| |||way|||||| "Thanks, you're welcome," I say, smiling at him. Jeg forstår ikke, hvorfor Johan siger det. |||почему||| |||||says| I don't understand why Johan says that. Vi siger ikke sådan noget til hinanden. |||такое|||друг другу |||so||| |||such||| We don't say such things to each other. Vi har været venner altid. ||были|| ||been|| We have always been friends. Vi behøver ikke sige sådan noget til hinanden. |нуждаемся в|||||| |need||say|that kind of||| We don't have to say such things to each other. Johan rejser sig. |steht| Johan|| Johan stands up. Han går frem og tilbage i lejligheden. ||вперед||назад||квартире ||forward||||the apartment He walks back and forth in the apartment. Så sætter han sig på stolen igen. Then he sits back down on the chair. Han slår hånden i bordet. |ударяет|рука|| |hits|the hand|| He slams his hand on the table.

„Hvorfor siger jeg det ikke bare?!" |||||просто "Why do not I just say it?!" „Det ved jeg heller ikke. |||тоже не знаю| |||"either"| "I do not know either. Jeg ved ikke, hvad du vil fortælle. ||||||рассказать ||||||tell I don't know what you want to tell. Sig det nu. say it|| Say it now. Jeg er sulten. ||голоден I'm hungry. Nu begynder jeg at spise, så kan du snakke imens," siger jeg. |начинаю|||есть||||говорить|пока|| |||||||||während|| |begin||||||||"in the meantime"|| Now I'm going to start eating, so you can talk in the meantime," I say. Jeg tager to stykker brød og lægger ost imellem. |||кусочка|||||между ними ||||||||zwischen ||||||||between I take two pieces of bread and put cheese between them. Jeg tager en stor bid af brødet. |||большой кусок|кус|| ||||Biss Stück|| ||||bite|| I take a big bite of the bread. Jeg kigger på Johan og venter. I look at Johan and wait. Men han siger stadig ikke noget. |||всё ещё|| But he still doesn't say anything.

„Hvor længe var du i byen i nat? "How long were you in town last night? Mødte du nogen?" ||кого-нибудь Did you meet anyone?" Jeg klapper ham på skulderen og griner. |хлопаю|||плечо||смеюсь |klopfe|||Schulter|| |pat|||the shoulder||laughs I pat him on the shoulder and laugh. Johan griner ikke. |плачет| Johan doesn't laugh. Han ryster langsomt på hovedet. |кивает|медленно|| ||slowly|| He slowly shakes his head. Lidt efter kigger han igen på mig i lang tid. ||||||||долгое время|время After a while he looks at me again for a long time. Han vil sige noget. He wants to say something. Han åbner munden. |открывает|рот |opens| He opens his mouth.

„Jeg skal fortælle dig noget. I||||something "I need to tell you something. Du er min bedste ven, Martin, derfor bliver jeg nødt til at fortælle det. ||||||поэтому|буду||нужен|||| ||||||therefore|||"have to"|||tell| You are my best friend, Martin, so I have to tell you. Okay? Okay? Forstår du det?" Do you understand?" siger Johan. says Johan.

„Ja ja, kom så med det. "Yes, yes, bring it on. Sig det nu, vi kan ikke bruge hele dagen på det her," siger jeg. ||||||использовать||день||||| Say it now, we can't spend all day on this," I say. Jeg tager et nyt stykke brød. |||новый|piece| ||||piece| I take another piece of bread. Johan har ikke spist noget endnu. |||поел||еще |||||noch |||eaten anything|| Johan hasn't eaten anything yet.

„Okay, nu siger jeg det. "Okay, I'm going to say it. Men husk, at jeg fortæller det, fordi du er min bedste ven! |помни|||рассказываю||||||| |remember|||||||||| But remember, I'm telling you because you're my best friend! Okay?" „Okay," siger jeg. “Okay,” I say. Jeg ved ikke, hvad Johan vil. I don't know what Johan wants. Jeg kigger på ham. I look at him. Så ser jeg noget i hans øjne. ||||||глаза ||||||eyes Then I see something in his eyes. „Hvor var du i nat?" "Where were you last night?" spørger jeg. I ask.

Johan kigger på sine hænder. Johan||||hands Johan looks at his hands. „Hvor var du i nat?" "Where were you last night?" siger jeg igen. I say again.

„Jeg mødte Louise," siger han lidt efter. |встретил||||| |met||||| "I met Louise," he says a little later. „Louise? Louise "Louise? Min Louise?" My Louise?" spørger jeg. asking| I ask.

„Ja," siger Johan. "Yes," says Johan. „Hvor mødte du hende?" "Where did you meet her?" Jeg rejser mig og kigger ned på Johan. I get up and look down at Johan. Min bedste ven. My best friend. Han ser ked ud af det. ||печальный||| He||sad||| He looks sad. „Hvor mødte du Louise?" "Where did you meet Louise?" spørger jeg igen. I ask again.

„I byen. "In the city. Jeg mødte hende i byen i nat," siger Johan. I met her in town last night," says Johan. „Men du forstår ikke …" Vi kigger hinanden ind i øjnene. |||||||||глаза |||||schauen|||| |||||||||eyes "But you don't understand..." We look into each other's eyes. Ingen af os siger noget. никто|||| Neither of us say anything. Der er stille i lejligheden. The apartment is quiet.

„Der er ikke så meget at forstå, er der?" ||||||понимать|| "There's not much to understand, is there?" siger jeg. I say.

„Lørdag nat. суббота| Saturday| "Saturday night. En varm sommernat i byen. |теплая|летняя ночь|| ||Sommernacht|| |warm|summer night|| A warm summer night in the city. Du møder Louise. |you meet| You meet Louise. Du er fuld. You're drunk. Du glemmer, at Louise er min kæreste." |забываешь||||| |forget||||| You forget that Louise is my girlfriend." Nu råber jeg. |кричу| Now|I am shouting| Now I shout. „Hvad er det, jeg ikke forstår? “What is it that I don't understand? Jeg forstår alt, din store idiot! |||твой|большой|идиот |||||Idiot |||||idiot I understand everything, you big idiot! Jeg forstår alt!" ||всё I understand everything!"