Optager telefonen vores samtaler?
Åh, jeg er så træt af at skide på det her gamle toilet.
Jeg tror, jeg skal have mig et nyt.
Du taler om noget. Og så dukker der reklamer op for det.
Det er lidt skræmmende, ikk'?
Det er oplagt at tro, at telefonen lytter med -
- men hvis du tror det, tager du højst sandsynligt fejl.
Eksperter og undersøgelser har afvist det -
- og både Facebook og Google har gentagne gange sagt, at det ikke passer.
"Ja eller nej. Bruger Facebook lyd, optaget fra mobiltelefoner - "
" - til at udvinde personlige informationer om brugerne?"
"Nej."
Hvis du nu tænker:
"Nej, for jeg har altså oplevet at..."
Så er du ikke alene.
En undersøgelse viser, at en tredjedel af danskerne tror -
- at deres telefon hemmeligt lytter med for at målrette reklamer.
Men hvordan bærer tech-virksomhederne sig ad med -
- at ramme så meget plet med reklamerne, at det virker næsten creepy?
Det gør de ved at være verdensmestre i, at forstå dig.
Tag for eksempel Facebook.
Du har måske selv fodret det sociale medie med viden om alt fra din alder og interesser -
- og ved hjælp af et værktøj, der kaldes pixels -
- kan Facebook se hvilke sider du besøger på nettet, også når du ikke er logget på Facebook.
Med cookies på siderne, kan de endda få informationer om, hvad du lavede på siderne.
Og hvis du har givet dem lov, kender de også din telefons fysiske placering.
Når alle de her data om dig lægges sammen -
- og kombineres med data om alle dem, der gør de samme ting som dig -
- kan Facebooks hemmelige algoritme målrette reklamer på en måde -
- der kan få dig til at føle, at de nærmest må lytte til dine samtaler.
Men i virkeligheden har du nok været forbi en toiletside -
- været inde i en rigtig toiletbutik -
- set Youtube-videoer med fancy japanske toiletter -
- eller bare stoppet op et øjeblik, når der dukkede toiletannoncer op i dit feed.
Og så er der mange, der ligesom dig, bor i gamle lejligheder inde i byen -
- der har gamle toiletter, som de for nyligt har fået udskiftet.
Så algoritmen konkluderer, at du nok også kunne finde på det.
Alt i alt resulterer det i, at du får målrettede toiletreklamer i dit feed.
Og det er ikke kun Facebook, der gør det.
Andre tech-giganter som Google, er også verdensmestre i -
- at målrette reklamer med hjælp fra dine data, af én simpel grund:
- det gør det muligt, at sælge målrettede annoncer til deres reelle kunder: Annoncørerne.
Så husk, du er ikke kunden -
- du er varen.