×

LingQ'yu daha iyi hale getirmek için çerezleri kullanıyoruz. Siteyi ziyaret ederek, bunu kabul edersiniz: çerez politikası.

image

DR P3 Essensen Nyheder, Hvorfor vil alle have en bid af Grønland?

Hvorfor vil alle have en bid af Grønland?

Ishavet smelter.

Mens de fleste ser det som en katastrofe og symbolet på klimaforandringerne -

- giver det enorme muligheder for stormagter som USA, Rusland og Kina.

Danmark fylder ikke meget, men ser vi på Arktis, er vi en stormagt.

Med Grønland i rigsfællesskabet -

- er Danmark et af otte lande med territorier i Arktis.

En definition på Arktis er, at det er det, som ligger nord for polarcirklen.

Størstedelen er dækket af Ishavet, eller Det Arktiske Ocean -

- men det tæller også dele af Canada, Grønland, USA -

- Finland, Island, Norge, Sverige og Rusland.

Når isen smelter, vil nye handelsruter forkorte sejltiden fra øst til vest.

Fx Nordvestpassagen, som har skabt kontroverser mellem USA og Canada.

Canadierne mener, den er deres, så de bestemmer, hvem der sejler igennem.

USA mener, at passagen er internationalt farvand.

Nordøstpassagen har især kineserne interesse i. Den kaldes Polar-Silkevejen.

Kina har store forventninger til den nye rute til Europa, der er 13 dage kortere.

Så er der det, der sker under vandet, faktisk under jorden.

Undergrunden i Arktis er propfyldt med olie og gas.

Op til 30 % af Jordens uopdagede naturgas og 13 % af olien ligger her.

Arktis er altså "big business".

Derfor har Rusland oprustet og bygget nye baser i området.

Kina kalder sig en "nær-arktisk nation". Det er der dog delte meninger om.

Kina forsøger at blive en storspiller med investeringer i udvinding af olie og gas.

Det har vækket USA, der ellers ikke havde området øverst på dagsordenen -

- selvom det er årtier, siden Danmark lod amerikanske soldater være i Grønland.

Under Den Kolde Krig byggede amerikanerne Thulebasen -

- som et fort mod missilangreb fra Sovjetunionen.

Danmark bestemmer udenrigspolitikken i Grønland -

- selv om grønlænderne i takt med den stigende interesse for Arktis -

- har krævet mere medbestemmelse -

- så de kan forhandle med USA om det amerikanske militærs gøren og laden.

Skibe har allerede sejlet de nye søveje -

- baser er bygget og olie hevet op af jorden.

Men klimaet bestemmer, hvornår det arktiske regnskab kan gøres op.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE

Hvorfor vil alle have en bid af Grønland? Warum will jeder ein Stück von Grönland? Why does everyone want a piece of Greenland?

Ishavet smelter. The Arctic Ocean is melting.

Mens de fleste ser det som en katastrofe og symbolet på klimaforandringerne - While most see it as a disaster and the symbol of climate change

- giver det enorme muligheder for stormagter som USA, Rusland og Kina. - it presents huge opportunities for major powers like the US, Russia and China.

Danmark fylder ikke meget, men ser vi på Arktis, er vi en stormagt. Denmark doesn't take up much space, but when it comes to the Arctic, we are a major power.

Med Grønland i rigsfællesskabet - With Greenland in the Danish Realm

- er Danmark et af otte lande med territorier i Arktis.

En definition på Arktis er, at det er det, som ligger nord for polarcirklen.

Størstedelen er dækket af Ishavet, eller Det Arktiske Ocean - Most of it is covered by the Arctic Ocean, or the Arctic Ocean

- men det tæller også dele af Canada, Grønland, USA - - but it also includes parts of Canada, Greenland, the USA

- Finland, Island, Norge, Sverige og Rusland.

Når isen smelter, vil nye handelsruter forkorte sejltiden fra øst til vest. As the ice melts, new trade routes will shorten the sailing time from east to west.

Fx Nordvestpassagen, som har skabt kontroverser mellem USA og Canada. For example, the Northwest Passage, which has caused controversy between the US and Canada.

Canadierne mener, den er deres, så de bestemmer, hvem der sejler igennem. The Canadians think it's theirs, so they decide who sails through.

USA mener, at passagen er internationalt farvand.

Nordøstpassagen har især kineserne interesse i. Den kaldes Polar-Silkevejen.

Kina har store forventninger til den nye rute til Europa, der er 13 dage kortere.

Så er der det, der sker under vandet, faktisk under jorden. Then there's what happens underwater, actually underground.

Undergrunden i Arktis er propfyldt med olie og gas.

Op til 30 % af Jordens uopdagede naturgas og 13 % af olien ligger her.

Arktis er altså "big business".

Derfor har Rusland oprustet og bygget nye baser i området. As a result, Russia has been rearming and building new bases in the area.

Kina kalder sig en "nær-arktisk nation". Det er der dog delte meninger om. China calls itself a "near-Arctic nation". However, opinions are divided on this.

Kina forsøger at blive en storspiller med investeringer i udvinding af olie og gas.

Det har vækket USA, der ellers ikke havde området øverst på dagsordenen - This has awakened the US, which otherwise didn't have this issue at the top of its agenda.

- selvom det er årtier, siden Danmark lod amerikanske soldater være i Grønland. - even though it's been decades since Denmark allowed American soldiers in Greenland.

Under Den Kolde Krig byggede amerikanerne Thulebasen - During the Cold War, the Americans built Thule Air Base.

- som et fort mod missilangreb fra Sovjetunionen. - as a fortress against missile attacks from the Soviet Union.

Danmark bestemmer udenrigspolitikken i Grønland -

- selv om grønlænderne i takt med den stigende interesse for Arktis - - although with the increasing interest in the Arctic, Greenlanders

- har krævet mere medbestemmelse -

- så de kan forhandle med USA om det amerikanske militærs gøren og laden. - so they can negotiate with the US about the actions of the US military.

Skibe har allerede sejlet de nye søveje -

- baser er bygget og olie hevet op af jorden.

Men klimaet bestemmer, hvornår det arktiske regnskab kan gøres op. But climate determines when the Arctic accounts can be settled.