Hvorfor er der ikke pant på flere ting?
Pantmaskinen -
- hvor vi alle sammen kan stå i kø og ender med klistrede fingre.
Maskinen er udgangspunkt for, hvordan vi laver cirkulær økonomi.
Pantsystemet er ret unikt for Danmark. Det hele startede med øl.
I 1918 blev det pga. dårlig økonomi forbudt at smadre ølflasker.
Bryggerierne hentede flaskerne for at fylde dem igen. Det var første trin.
Udfordringen var, at hvert bryggeri havde sin egen unikke flaske.
Det gjorde samarbejdet svært.
Indtil de efter 2. verdenskrig lavede en standardflaske.
I dag har vi flere emballagetyper, både glas, plastic og aluminium.
Glasflaskerne bliver stadig genfyldt og kommer ud igen.
Plastic og aluminium hakkes i stykker og laves til ny emballage.
Det er forskellen på genbrug og genanvendelse.
Ni ud af ti flasker kommer tilbage.
Der kommer næsten lige så mange nye flasker ud, som der kommer ind.
Vi slipper for at lave ny plastic, grave ny aluminium op, og vi sparer energi.
Man sparer 95 % af energien ved at genanvende frem for at producere nye.
Hvorfor er der så ikke pant på flere ting?
Cocio-, spiritus- og vinflasker, mælkekartoner -
- eller syltetøjsglas, konservesdåser, æggebakker, kødbakker, batterier.
Hvorfor er der ikke pant på flere ting?
Forestil dig, at affald kan sorteres i niveauer. Øverst er det reneste:
Fødevareemballage i pantsystemet. Trinnet under er ikke i pantsystemet.
Længere nede har vi det urene. Noget af det kan genanvendes.
Men ikke på lige så højt niveau, og resten bliver brændt.
Idéen med pantsystemet er at bevare ren emballage i et lukket kredsløb.
Sådan en flaske kan du indlevere i pantmaskinen -
- så kan den blive smeltet om og blive til en ny flaske.
Men har den været en plasticpose, kan den aldrig blive til en flaske igen -
- fordi det er et lukket system. Vi kan ikke proppe alt i pantmaskinen.
Sætter du din gamle malerspand derind, er det ikke længere rent.
Det her er også fødevarekvalitet, så hvorfor er der ikke pant på det?
Ikke alt emballage er lige nemt at genanvende.
En mælkekarton er lavet af komposit mellem pap og plastic.
Vi kan ikke smelte det om, for det ville koste for meget.
Derfor bliver mælkekartoner brændt og lavet til fjernvarme.
Det samme gør anden emballage.
Det består af forskelligt materiale, eller det giver ikke mening at smelte det om.
Men det kan man designe sig ud af.
Men resten af tingene burde kunne indgå i det her.
Der findes en anden grund til, at de ikke gør det: Politik og penge.
Skal man udvide pantsystemet, koster det meget. Vi har gjort det før.
Pantsystemet skal give os en økonomisk grund til at genanvende rigtigt.
De fleste genanvender i forvejn den her emballage.
Derfor fokuserer pantsystemet på emballage -
- der ellers brændes eller ender i naturen.
For eksempel da vi udvidede med juiceflasker.
Man overvejede også, om Cocio-flasker skulle være en del af pantsystemet.
Men mælkesjatter i bunden af flaskerne kunne give hygiejneudfordringer.
Derfor valgte man at droppe det igen.
Man kan godt udvide pantsystemet til at indeholde flere ting.
Og det vil have gavnlig effekt på mange ting.
Men vi skal være opmærksomme på, hvad det kommer til at koste.
Indtil da skal vi proppe vores glas i glascontaineren -
- og metal i metalcontaineren, så skal det nok blive genanvendt.