Livet på Christiania
Selv om meget på Christiania er blevet organiseret og „normalt", kan man stadig godt se og mærke, at Fristaden er anderledes end det samfund, der omgiver den: Der er ingen biler, ingen asfalt, intet gadelys. Husene ser sjove og mærkelige ud, og der er masser af graffiti på væggene, som ikke bliver renset og vasket af. Der er ikke så ordenligt og struktureret som på den anden side af plankeværket, i resten af København. Men der er heller ikke så anarkistisk, som der var før i tiden. Frihed med få regler DEL På Christiania har man fra starten prøvet at skabe et alternativ til det almindelige samfunds mange regler og stramme kontrol. I Fristaden skulle der kun være en eneste grundlæggende lov: Man må alt, så længe det ikke generer naboen. Senere har man dog tilføjet fem regler: Ingen hårde stoffer, ingen rygmærker (på grund af problemer med rockerbanderne), ingen våben, ingen vold og ingen handel med bygninger eller boliger. Disse regler tages meget alvorligt, og hvis man bryder dem, kan man blive smidt ud af Christiania. Men der er stadig meget frihed og selvbestemmelse på Christiania. Og der er mulighed for at leve et frit liv uden social kontrol og besværlige regler. Det tiltrækker især mennesker, som måske ikke passer så godt ind i nutidens hurtige og effektive liv. Eller som ikke synes, at materielle ting, penge, status og karriere er særlig vigtige. På Christiania bliver man ikke set ned på, selv om man er fuld hver dag, snakker med sig selv, går i gammelt tøj eller er transvestit. Folk kan vælge at passe sig selv og være i fred, eller de kan engagere sig i et arbejdsfællesskab i de mange værksteder, cafeer og værtshuse. Der er plads til alle, også dem, som man i resten af samfundet ville kalde „mærkelige". Møder DEL Det såkaldte Fællesmøde har altid været Christianias øverste autoritet. Her diskuterer christianitterne deres fælles problemer og vedtager for eksempel, hvordan og hvor meget man skal samarbejde med staten. Eller om folk skal smides ud for at have brudt Fristadens regler. Med tiden er der kommet flere faste møder til. I hvert af Christianias 14 områder holdes der hver måned Områdemøde om lokale aktiviteter. Derudover holder man økonomimøder, virksomhedsmøder, medarbejdermøder og husmøder. Det særlige ved alle møder på Christiania er, at beslutningerne ikke bliver truffet af et flertal, men først når alle deltagere på mødet er enige. Derfor kan det godt tage flere måneder at beslutte særligt vigtige ting. De mange – og lange – møder har både fordele og ulemper. Det gode er, at alle får mulighed for at blive hørt og taget alvorligt. Men der er også mange beboere, der har fået nok af alle møderne, og som derfor bliver hjemme. Det er altså langt fra alle, der kommer til møderne, men alle har muligheden for at engagere sig og sige deres mening. Nogle christianitter beskriver ordningen som en slags repræsentativt demokrati, hvor alle er glade, så længe de føler, at deres mening bliver repræsenteret på møderne. Ejerforhold og brugsleje DEL Husene på Christiania kan ikke købes. På Christiania ejer man ikke sit hus, selv om man selv har bygget det, og man skal give det væk til en anden, hvis man flytter. Områdemødet hjælper til med at beslutte, hvem der kan flytte ind i huset i stedet. Ofte er det folk, der allerede kender Christiania godt, som får lov at flytte ind. Denne ordning er blevet kritiseret udefra, fordi det gør det svært for nye at komme ind på Christiania. Alle beboere over 18 år betaler en månedlig brugsleje på 1900 kr. til Christianias fælleskasse for at bo i husene. Prisen er den samme uanset størrelsen på huset. Det betyder, at to mennesker kan betale næsten 4000 kr. for at bo i en skurvogn på 8 m2, mens én person kan bo i et stort hus for det halve!
