23 Tivoli
Tivoli i København er Danmarks mest berømte forlystelsespark og Danmarks smukkeste. Tivoli ligger i Københavns centrum. Tivoli har åbent fra midten af april indtil slutningen af september og omkring jul. Der er mange ting at se og prøve. Der er noget for alle aldre og for enhver smag. Der er restauranter, caféer, teater og musik.
Rutschebanen er Tivolis ældste forlystelse, og den er altid lige populær. Men der kommer hele tiden nye forlystelser og nogen af dem er mere voldsomme end andre.
Tivoli-Garden består af omkring 110 drenge som ligner dronningens livgarde. Det er kun drenge mellem 8 og 10 år der kan søge om optagelse i Tivoli-Garden. Deres vigtigste opgave er at afholde parader og koncerter i Tivoli men de rejser også en del og er ofte med når Danmark skal repræsenteres i udlandet. For at Tivoli-Garden kan bevare sin høje standard, får drengene en omfattende, musikalsk uddannelse. Det er hårdt arbejde, der skal øves meget og de fleste weekender går med at optræde.
Tivolis store scene hedder Plænen. Her optræder alle mulige stjerner fra Danmark og udlandet.
Om aftenen tændes over 100.000 lamper overalt i Tivoli, ved søer, i blomsterbede og ved springvandet.
I november og december er der jul i Tivoli. Der bliver pyntet op med flere tusinde hvide pærer. Der er over 70 boder hvor man kan købe juleting og julespecialiteter.