Terrorangrebet der rystede verden
Jeg tænker: "Hvad er det, jeg ser?"
Det var så voldsomt.
Jeg havde set meget indtil da, men det her er det værste.
Jeg så over 40 begå selvmord.
September er normalt vidunderlig smuk i New York.
Jeg tog toget til Grand Central Station -
- og kigger, da jeg kom ud, ned mod sydspidsen af New York.
Min mand fulgte vores datter i skole.
Imens plejede jeg at løbe nede ved promenaden.
Idet jeg kigger ned, rammer fly nummer et World Trade Center.
Der kom røg og ild, og der hvirvlede en masse hvidt igennem luften.
Det var papir.
Det lød, som om en lastbil var kørt ind i en bygning.
Jeg løb ned på gaden. Alle kiggede op det samme sted.
"Er der eksploderet en kopimaskine?" Man tænker mange tossede ting.
Der var et hul i den nordligste bygning.
Alle tænker, det var en sportsflyver.
Jeg havde kontor ret højt oppe og kunne se ned på World Trade Center.
Lidt over ni ramte det næste fly.
Det ligner den vildeste Hollywoodfilm.
Jeg tænkte: "Jeg har lige set en masse mennesker blive slået ihjel."
Vi ved intet, andet end hvad vi kan tænke os til.
World Trade Center i New York er ramt af to fly.
Jeg ved, det er noget helt særligt, da vi går over til studiet.
Jeg tænkte: "World Trade Center ... Jeg ved ikke noget om det."
Dengang havde vi leksikon. Jeg tager en fotokopi -
- hvor der står, hvor mange der arbejder der, og hvilke firmaer.
Jeg henter Jens Nauntofte, en dreven udlandsjournalist, og går i studiet.
Vi ved ikke meget. Så vi kom i gang.
Nu skulle vi have en telefon igennem til den danske ... konsul?
Ja, generalkonsul.
Det var surrealistisk.
Den sydlige del af Manhattan er afspærret, præget af ulykken.
Det lugter grimt.
Vi bliver nødt til at afbryde. Vi vender tilbage om et øjeblik.
Præsident Bush er gået på amerikansk tv. Lad os lytte med.
Generalkonsulen er stadig igennem. Det fik vi afbrudt. Undskyld.
Har du hørt nogen teorier efter angrebene på tårnene?
Det seneste er, at der er et tredje kapret fly et sted -
- som kunne være involveret.
Jeg var studievært på P3 med et fast program.
På grund af terrorhandlingerne i USA er "Holger D" udgået.
Vi skulle bare fortælle, hvad der skete.
Jeg fik et papir, hvor der stod, at et fly var styrtet ned i Pentagon.
Der er meddelelse om, at Pentagon skulle være blevet ramt.
Så læste jeg op, at et fly var på vej mod Det Hvide Hus.
Nu var det styrtet ned. Det var vildt at skulle fortælle, hvad der skete -
- mens man selv oplevede det.
Det uhyggelige var, at nu begyndte folk at springe ud.
Det er sindssygt at vide, man skal dø -
- og så ende sit eget liv i stedet for at brænde op.
Det er det mest uhyggelige, jeg kan forestille mig.
Jeg tudede og kastede op.
Det ændrede mig for livet. Det gjorde det helt sikkert.
Jeg så over 40 begå selvmord. Det var sindssygt at forestille sig.
Pludselig lyder der et enormt højt brag.
Det var et tårn, der var styrtet sammen. Det var meget voldsomt.
Jeg hører meldinger om, at det ene tårn muligvis er styrtet sammen.
Det er styrtet sammen.
Så sagde min mand: "Hvis vi skal dø, så gør vi det sammen, og så gik vi."
Vi skulle hente vores datter.
Folk løb væk fra World Trade Center. Tusindvis. Væk fra området.
Nogle havde blod ud af ører og øjne. Andre var i panik. Vi løb også.
Der kom en støvsky bagfra, som vi løb igennem.
Vi løber forbi folk, der står ved biler eller i butikker.
De hører radio eller ser tv og råber til hinanden og kommer med råd.
"Lad være med at løbe til 23. gade. De sprænger gasledninger."
"Lad være at løbe til Grand Central Station. Der er angreb på vej der."
De råber, at der er 20 andre fly på vej, og de angriber os.
Så det blev den vildeste krigszone hvor vi løb i zigzag -
- af frygt for, at der var andre fly.
En ung kvinde løb den modsatte vej.
Hun var den eneste der løb imod tårnene, som nu ikke var der længere.
Hun havde nogen, hun havde mistet eller ville prøve at nå ned til.
Det var hjerteskærende. Jeg glemmer det aldrig.
Hun var den eneste, der løb den anden vej ud af titusinder.
Jeg havde set meget -
- også som statsminister, men det her er det værste.
Og på vej ind til pressemødet må jeg holde en pause et øjeblik -
- for at få styr på, om jeg kan rumme den kendsgerning.
Jeg er dybt chokeret over den katastrofe, der har ramt USA.
Jeg stod med så meget, jeg vidste og så meget, jeg ikke anede noget om.
Frygter du, at det her udvikler sig til decideret krig?
Jeg må erkende, at vi var lamslåede. Var det optakt til en ny verdenskrig?
Hvilken betydning ville det have for os?
Var der uidentificerede fly på vej til Danmark?
Jeg tror, det bliver den dag, folk vil huske som den dag -
- hvor frygten satte sig fast, og den er faktisk ikke forsvundet siden.
