×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Sådan tackler du corona-frygt

Sådan tackler du corona-frygt

Det her er vores virkelighed lige nu. Vi proppes med nyheder og tal -

- for coronasmittede, indlagte og døde.

Det gør folk bekymrede.

Psykiatrifondens Rådgivning får flere henvendelser, hvor corona fylder.

Hjernemæssigt set er frygt et almindeligt udtryk for aktivitet -

- i nogle bestemte hjerneområder.

Der er den uspecifikke frygt, der påvirker os rigtig meget.

Det er i krybdyrshjernen i området amygdala -

- hvor vi reagerer uspecifikt og hurtigt på ting -

- som vi har en lille chance for at opleve som farlige.

Epidemien, som er her og udvikler os, rammer os også. Den giver os angst.

Vi reagerer forskelligt i krisetider.

For nogle er pludselige hændelser sværere at håndtere end for andre.

Noget af det, der gør os forskellige, er vores personlighed.

Nogle har det rigtig godt med at være alene.

De kan godt grave sig ned og sidde der i 14 dage.

Andre henter deres energi fra en masse mennesker og folk, der lytter til dem.

Det er især dem, der har det svært nu.

Hvor skal de hente energi og leve, når de skal være derhjemme?

Pludselige hændelser kan påvirke vores psykiske helbred.

Det så vi fx efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

I 2016 viste forskning fra KU, at den 11. september bidrog til -

- at antallet af traume- og stress- fremkaldte angsttilfælde steg 16 %.

Usikkerhed er svært at håndtere.

Det gælder også coronavirus. Vi ved ikke nok om det, eller hvordan det ender.

Vi har derfor samlet fem råd, der kan hjælpe, når bekymringerne tager over.

Det første råd er ret simpelt: Husk, at det er naturligt at være bange.

Så stress ikke. Anerkend følelsen.

Det er frygt som hjælper os med at overleve -

- og en vigtig del af den måde hjernen fungerer på.

Det fører os til råd nummer 2: Tal om det.

Tal også om andet, så du flytter dit fokus.

Vi skal holde afstand, men vi kan tale over telefonen.

Råd nummer 3: Vær opmærksom på din reaktion, når du ser nyheder.

Forstærkes dine bekymringer hver gang, så skru ned for medieforbruget.

Råd nummer 4: Skemalæg din hverdag.

Sørg for at få din søvn, spis ordentligt og hold dig i gang.

Det giver mere overskud og energi.

Sidste råd er en klassiker, og du ved det måske godt.

Distrahér dig selv. Se en god serie, lav mad eller ring til en. Det virker.

Men hvis de her råd ikke hjælper -

- og bekymringerne bliver for store, så ræk ud og tal om det.

Pas på dig selv, så passer du også på andre.

Husk, at du gør en forskel ved at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme.

Har du brug for at tale med nogen -

- er der numre til steder, hvor du kan få hjælp, i beskrivelsen.

Sådan tackler du corona-frygt

Det her er vores virkelighed lige nu. Vi proppes med nyheder og tal - This is our reality right now. We're bombarded with news and numbers.

- for coronasmittede, indlagte og døde. - for corona infected, hospitalized and dead.

Det gør folk bekymrede. It makes people worry.

Psykiatrifondens Rådgivning får flere henvendelser, hvor corona fylder. The Psychiatry Foundation's counseling service is receiving more inquiries about corona.

Hjernemæssigt set er frygt et almindeligt udtryk for aktivitet - In the brain, fear is a common expression of activity

- i nogle bestemte hjerneområder. - in certain areas of the brain.

Der er den uspecifikke frygt, der påvirker os rigtig meget. There's the non-specific fear that affects us a lot.

Det er i krybdyrshjernen i området amygdala - It's in the reptilian brain in the amygdala area

- hvor vi reagerer uspecifikt og hurtigt på ting - - where we react non-specifically and quickly to things

- som vi har en lille chance for at opleve som farlige. - that we have a small chance of perceiving as dangerous.

Epidemien, som er her og udvikler os, rammer os også. Den giver os angst. The epidemic that's here and evolving affects us too. It gives us anxiety.

Vi reagerer forskelligt i krisetider. We react differently in times of crisis.

For nogle er pludselige hændelser sværere at håndtere end for andre. For some, sudden events are harder to deal with than others.

Noget af det, der gør os forskellige, er vores personlighed. One of the things that makes us different is our personality.

Nogle har det rigtig godt med at være alene. Some people are really good at being alone.

De kan godt grave sig ned og sidde der i 14 dage. They can dig in and sit there for 14 days.

Andre henter deres energi fra en masse mennesker og folk, der lytter til dem. Others get their energy from a lot of people and people listening to them.

Det er især dem, der har det svært nu. They are the ones who are struggling now.

Hvor skal de hente energi og leve, når de skal være derhjemme? Where are they going to get energy and live when they need to be at home?

Pludselige hændelser kan påvirke vores psykiske helbred. Sudden events can affect our mental health.

Det så vi fx efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. We saw this after the terrorist attacks in the US on September 11, 2001.

I 2016 viste forskning fra KU, at den 11. september bidrog til - In 2016, research from UCPH showed that 9/11 contributed to

- at antallet af traume- og stress- fremkaldte angsttilfælde steg 16 %. - that the number of trauma and stress-induced anxiety cases increased 16%.

Usikkerhed er svært at håndtere. Uncertainty is hard to deal with.

Det gælder også coronavirus. Vi ved ikke nok om det, eller hvordan det ender. This also applies to coronavirus. We don't know enough about it or how it ends.

Vi har derfor samlet fem råd, der kan hjælpe, når bekymringerne tager over. That's why we've put together five tips to help when worries take over.

Det første råd er ret simpelt: Husk, at det er naturligt at være bange. The first piece of advice is pretty simple: Remember that it's natural to be afraid.

Så stress ikke. Anerkend følelsen. So don't stress. Acknowledge the feeling.

Det er frygt som hjælper os med at overleve - It's fear that helps us survive.

- og en vigtig del af den måde hjernen fungerer på. - and an important part of the way the brain works.

Det fører os til råd nummer 2: Tal om det. That leads us to tip number 2: Talk about it.

Tal også om andet, så du flytter dit fokus. Talk about other things to shift your focus.

Vi skal holde afstand, men vi kan tale over telefonen. We need to keep our distance, but we can talk on the phone.

Råd nummer 3: Vær opmærksom på din reaktion, når du ser nyheder. Tip number 3: Be aware of your reaction when watching the news.

Forstærkes dine bekymringer hver gang, så skru ned for medieforbruget. If your worries are amplified every time, cut down on your media consumption.

Råd nummer 4: Skemalæg din hverdag. Tip number 4: Schedule your day.

Sørg for at få din søvn, spis ordentligt og hold dig i gang. Make sure you get your sleep, eat properly and keep moving.

Det giver mere overskud og energi. It gives you more energy and energy.

Sidste råd er en klassiker, og du ved det måske godt. The last piece of advice is a classic, and you might know it.

Distrahér dig selv. Se en god serie, lav mad eller ring til en. Det virker. Distract yourself. Watch a good show, cook or call someone. It works.

Men hvis de her råd ikke hjælper - But if these tips don't help

- og bekymringerne bliver for store, så ræk ud og tal om det. - and the worries get too much, reach out and talk about it.

Pas på dig selv, så passer du også på andre. Take care of yourself and you'll take care of others.

Husk, at du gør en forskel ved at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme. Remember, you are making a difference by washing your hands, keeping your distance and staying at home.

Har du brug for at tale med nogen -

- er der numre til steder, hvor du kan få hjælp, i beskrivelsen.