Sådan bekæmper kroppen et nyt virus
Især for ældre.
Det er ældre.
Desværre ældre mennesker.
Kan være hårdt ramt.
Et barn kan miste sin bedstemor.
Kræftpatienter og ældre.
Vi hører hele tiden, at syge og ældre mennesker er mere udsatte for coronavirus -
- og unge mennesker har lavere risiko for at blive alvorligt ramt.
Men hvorfor er det egentlig sådan?
For at forstå det skal vi ind i kroppen.
For det er her, vi finder det bedste forsvar mod virus.
Fra vi bliver født, til vi dør, er vi under angreb.
Bakterier, svampe og virus vil trænge ind i vores kroppe.
Vores forsvar mod det kalder vi som bekendt immunsystemet.
Det består af en lang række celletyper, proteinstoffer og organer -
- som er designet til at beskytte vores krop.
Og det er komplekst. Meget komplekst.
Og vi ved endnu ikke helt, hvad coronavirusset gør ved os.
Så lad os fokusere på det, vi ved om, hvordan en ung krop kan bekæmpe et nyt virus.
Virus kan trænge ind i kroppen på flere måder.
Coronavirusset smitter via små dråber på slimhinderne -
- typisk næse, mund og øjne.
Når virusset er kommet indenfor, skal det finde en celle, det kan bo i.
Et virus har nemlig brug for at overtage en af dine celler for at overleve.
Her udnytter den cellen til at kopiere sig selv.
Og så er du smittet.
Din krops forsvarsværk begynder med makrofager -
- også kaldet ædeceller, der patruljerer i kroppen -
- og holder øje med, at alt er, som det skal være.
Hvis de pludselig finder et virus, æder de det -
- og alarmerer immunsystemets vagtcentral: Lymfeknuden.
Lymfeknuder er samlet ved halsen, lysken og armhuler.
Her sidder immunsystemets dræberceller klar til at rykke ud.
Ædecellen fortæller, hvordan virusset ser ud -
- og så rejser dræbercellerne ud med blodet for at dræbe.
Nu begynder den store slåskamp.
Når dræbercellen finder en celle med virus -
- angriber den, så både celle og virus bliver dræbt.
Men slåskampen er risikabel.
For når dræbercellerne hopper fra blodet og ud i vævet, som lungerne er bygget af -
- fører det til en slags betændelse.
Og hvis virusset rigtigt har spredt sig, vil dræbercellerne ødelægge meget af vævet -
- sammen med virusset.
Mens kampen er i gang, informeres din hjerne også om de ubudne gæster.
Og den skruer op for kroppens temperatur. Du får feber.
Virusset spreder sig hurtigt ved normal kropstemperatur -
- men i varmen går det langsommere.
Til gengæld kører alle kroppens egne systemer også dårligere, når temperaturen bliver for høj.
Men for ældre mennesker er udfordringen større.
Når vi bliver ældre, producerer kroppen færre dræberceller.
Og oveni reagerer dræbercellerne langsommere på infektionen.
Efter et langt liv, vil man ikke have ligeså meget væv at give af i kampen mod virusset.
Og man vil have svært ved at reparere skaderne.
Og ældre har ofte andre skavanker, som måske svækker andre organer -
- end lige det, som virusset rammer.
Med det her avancerede system kan vores krop beskytte os mod nye virusser.
Men som vi bliver ældre, falder kampformen.
Og det er derfor, vi snakker så meget om:
Samfundssind.
Vi skal alle passe på hinanden, og særligt ældre og udsatte.