Lars er den danske Disney-stemme
Med Scooby-Doo skal min stemme knække lidt.
"Åh nej, Stubbe! Jeg skal have en Scooby-kiks."
Jeg hedder Lars Thiesgaard og er 60 år.
Jeg er stemmeskuespiller og instruktør.
Jeg er optaget af tegnefilm og Dirch Passer og den generation -
- hvor der var udtryk og skøre figurer, Monty Python osv.
Det var sjovt, så at få lov at lave det her var som at komme i paradis.
Sorteper er både lys og mørk. Han laver en glissando.
Jeg skubber underkæben frem: "Jamen det kan vi da godt sige."
Både nede i det dybe og oppe i det lyse.
Der ligger noget fysik i en figur.
Sorteper har en stor krop. Det ville en tynd skuespiller måske ikke kunne lave.
Men du kan også lave en stemme -
- selvom du er stor og høj. Jeg laver stemme til Grisling:
"Plys, det er svært for et lille dyr som mig." Helt oppe i det lyse.
Når vi skal indspille stemmer, lytter vi til den originale tegnefilm.
I tv-tegnefilm laver de stemmer, der er skøre og karikerede.
Hvis en hidsig stemme siger: "Let's get out of here" -
- kan vi ikke bare sige: "Lad os komme ud."
Så skal vi gå amok ligesom originalen.
Men der er jo mening i galskaben.
Følelserne er ekstreme.
Jokeren er ikke rigtig klog.
Der skal jeg finde lidt vanvid i min psyke der:
"Kom herover, dit store batfjols. Så skal Jokeren nok tage sig af dig."
Det ville ikke være til at holde ud, hvis alle talte som i de skøre tegnefilm.
Hvis man i min barndom sagde, at der var tegnefilm i tv, så løb vi ind.
Det er noget glædesfyldt. Her leger vi.
Man kan gøre sådan her og lyde sådan der. Jeg tror, det er en leg.
Pumba har masser af energi og lidt ruhed på stemmen.
"Ja, ja, ja. Vi skal have biller, biller, biller."
Ofte ligger udfordringen i, at man på engelsk måske kan sige noget kort -
- og det kan man ikke på dansk. Der ligger det kreative i det her.
I Løvernes Konge bliver løveungen præsenteret for Hakuna Matata.
Og så siger han: "What's that?" "It's our motto".
"What's a motto?" "What's the motto with you?"
På dansk: "Hvad er et motto?" "Aner det ikke. Det rimer på lotto".
Publikum må gerne tro, at det er en dansk tegnefilm.
Yoda, hvor jeg taler nede i halsen:
"Følge mig du må, ædle Padawan. Lyssværd dit altid huske du skal."
Når vi ser en film, er vi fokuseret på øjenpartiet.
Når vi ikke skal læse undertekster, kan vi følge hvert lille skift.
Vi kan være i filmen.
Det danske sprog, vi har været omgivet af, fra vi var små, taler til følelserne.
"I love you" ved vi alle, hvad betyder, men når det bliver sagt på dansk -
- rammer det direkte ind og udløser nogle følelser.
Lyden af Danmark for mig er, når Ove Sprogøe til jul siger:
"Fra alle os til alle jer," og byder os indenfor til Disneys juleshow.
