Kan hockeystaven redde klimaet?
Det her er ikke bare en hockeystav.
Det er regeringens strategi for at reducere CO2-udledningen 70 % i 2030.
- Hockeystav. - Hockeystav.
- Ikke alle er begejstrede. - Vi er møgsure.
- Kritikere frygter, det ikke holder. - Jeg er bekymret.
- Regeringen er uambitiøs. - Men kan hockeystaven redde klimaet?
I 1998 udgav Michael Mann den her omdiskuterede graf.
Den viser udviklingen i det nordeuropæiske klima i 1000 år.
Temperaturen stiger efter år 1900, så grafen blev kaldt hockeystaven.
Så staven, som før var beviset på global opvarmning
- vil regeringen redde klimaet med.
- Danmark skal være en grøn stormagt. - Klimaambitionerne har været høje.
Sidste år blev et flertal enige om en juridisk bindende klimalov.
Jeg er utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en klimalov.
Politikerne forpligter sig til -
- at reducere CO2-udledningen 70 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Jeg kender ikke andre i verden med så ambitiøst et mål.
Den gode nyhed er, at forskere mener, det er realistisk at nå målet.
Regeringen har truffet beslutninger, som kan reducere udledningen.
Men der er stadig lang vej endnu til en reduktion på 70 % i 2030.
Her knækker optimismen for kritikerne.
Regeringens program lægger op til endnu ikke færdigudviklet teknologi -
- der skal få os det sidste stykke. Reduktionen sker først tæt på 2030.
Derfor ligner kurven en hockeystav.
Regeringen sætter sin lid til geologisk CO2-lagring -
- hvor man indfanger og lagrer CO2 og til power to x.
Det lød som det rene Star Wars. I dag er det ikke Star Wars.
Det går ud på, at elektrolyseceller med sol- og vind-energi -
- spalter vand til brint og ilt.
CO2 kan bruges til at omdanne brinten til kemikalier og brændstoffer.
De kaldes electrofuels.
Power to x gør det muligt at lagre grøn overskudsstrøm -
- og fremstille brændstof til større transportmidler uden CO2-udledning.
Det lyder vildt, men ifølge eksperter overvurderer regeringen -
- potentialet i lagring og power to x.
Der er to risici. At vi ikke kommer i mål i 2030 -
- og at vi i den mellemliggende periode udleder for meget CO2.
Det her er formanden for Klimarådet, en uafhængig ekspertgruppe.
Det er svært at være et foregangsland, hvis der ikke sker noget før til sidst.
Ifølge Klimarådet kan vi nå en reduktion på 60 % med eksisterende teknologi -
- som fx elbiler og varmepumper, mens 10 % skal findes med ny teknologi.
De lægger op til en gradvis, lineær reduktionskurve.
Det gør regeringen ikke, og det bekymrer støttepartierne.
Der har været mange, der har villet vente på billigere reduktioner.
Det har man sagt i hele min levetid.
Hvorfor insisterer regeringen på hockeystaven?
Det korte svar er økonomi. Det vil blive alt for dyrt -
- kun at satse på kendt teknologi.
Samfundet bliver mere ulige. Vi bliver fattigere.
Klimarådets beregninger viser, at en lineær strategi ikke er dyrere.
Kan jeres hockeystav redde klimaet?
Vi har en målsætning, som er mere ambitiøs, end vi har virkemidler til.
Vi er nødt til -
- at opskalere, effektivisere og udvikle teknologi for at nå i mål.
Men ifølge eksperter gør I ikke nok. I bruger ikke nuværende teknologi -
- som kan nå en reduktion på 60 %.
De er ikke sat i søen, fordi man satser på ny teknologi.
Det handler om at finde en balance. Vi gør meget, også nu og her.
Det er ikke er nok. Vi vil gøre mere på den korte bane.
Regeringen skal forhandle om tiltag for landbrug, transport og skat -
- så det er svært at sige, hvordan staven ser ud i fremtiden -
- og om det er nok til at nå en reduktion på 70 % i 2030.