Kan håndtrykket overleve en pandemi?
- Vi ved, hvordan den sygdom smitter. - Pandemien sendte håndtryk i koma.
Det er sundhedsmyndighederne anbefaling, at vi ikke giver hånd.
Sundhedsmæssigt giver det god mening. På huden er der 1 mio. bakterier -
- på hver cm2, også i vores hænder.
Hvor der er bakterier, er der risiko for sygdom.
Men kommer håndtrykket tilbage?
Ja, og det vil gå hurtigt. Så snart sikkerheden er tilbage -
- er håndtrykket det også, som før i historien.
Johannes Nørregaard Frandsen er professor -
- på kulturvidenskab og litteratur på SDU.
I 1850'erne var der koleraepidemi -
- og forbud mod at bruge hånden som hilsen. Det kom igen og vil også nu.
Håndtrykket kommer tilbage. Det er der historisk belæg for.
En teori siger, håndtrykket blev indført for at vise -
- vi ikke bar våben i hånden.
Det påstås, at det at ryste hænderne opstod i middelalderen -
- for at sikre at der ikke var våben i ærmet, så ville de rasle ud.
Det tidligste kendte håndtryk, dateres til 800 år f.v.t.
I relieffet ses en babylonsk og en assyrisk konge trykke hånd -
- og forsegle deres alliance.
I antikken, ca. 400 år f.v.t., blev håndtrykket også brugt -
- her på en 2500 år gammel gravsten fra Athen -
- hvor to græske soldater trykker hænder.
Også digteren Homer refererer i sine værker til, at folk giver hånd.
I Romerriget fik håndtrykket en stor rolle, bl.a. på mønter -
- selvom det kan være svært at se her.
Det første bevis for håndtryk i Danmark er Jyske Lov fra 1241 -
- hvor håndtrykket nævnes.
Aftaler blev indgået ved Haandfæste, nyttigt, da dokumenter var sjældne.
I 1600-tallet begyndte kvækerne at bruge håndtrykket i England og USA -
- som en uformel gestus, fordi de vægtede lighed højt.
I 1800-tallet spredte håndtrykket sig som hilsen -
- selvom det normale var at lette på hatten.
Først efter 2. verdenskrig blev håndtryk den dominerende hilseform -
- fordi hatten blev mindre almindelig.
I dag bruges håndtryk som hilsen og ved aftaler.
Fx ved bryllupper, hvor ikke kysset besegler ægteskabet, men ...
Så giv hinanden hånd derpå.
Håndtryk er et symbol på lighed, men er også et førstehåndsindtryk.
Vi bedømmer hinanden på håndtrykket.
Der er stor forskel på et fast og et mere slattent håndtryk.
Nogle bruger det til at demonstrere en overlegenhed.
Håndtrykkets coronakarantæne har givet alternative hilseformer -
- såsom fodspark og albuehilsen.
Albuehilsenen er fuldstændig til grin. Ingen bruger den uden at grine.
Det kunne være en overvejelse værd fremover at bruge en hilsen -
- der ikke involverer kropslig kontakt.
En lotushilsen og den der, synes jeg godt om.
Den aktiverer hænder og ansigt.
Den skulle have en chance.